Må jeg godt bare være vred et øjeblik? Ikke tage hensyn, ikke være næstekærlig, ikke være glad på andres vegne men bare vred på mine egne?
Få ting kan gøre mig så rasende som en velfungerende familie. Allerværst er det, hvis folk har ikke både en sød og kærlig mor, men også en far som elsker dem. Hvad er det for en absurd luksus? Hvordan har du gjort dig fortjent til dét? Faktisk kan jeg næsten ikke holde ud at bruge tid i venners hjem, hvis de bor med sådan et par ukompliceret søde forældre. Jeg får lyst til at skrige, bare for at gøre deres dag lidt mindre forebilledelig. Skabe lidt dårlig stemning.
Vreden er dog langt lettere at håndtere end dens sårbare søster: Længslen. Jeg er ikke vred over familier med kærlighedsoverflod på samme måde, som jeg er vred over milliardærer med ti [...]